Tag Archives: buy stainless steel water bottle

Feb. 27.

Timeline of early HIV/AIDS cases

This article is a timeline of early AIDS cases.

An AIDS case is classified as „early“ if the death occurred before 5 June 1981, when the AIDS epidemic was formally recognized by medical professionals in the United States.

Human blood samples from 1959 and 1960 from Kinshasa, the capital and the largest city of the Democratic Republic of the Congo on the Congo River, led scientists to extrapolate the virus back to the early 1900s, likely around 1908 in Africa.[medical citation needed] Around that time the virus may have been transmitted from another species.[medical citation needed] Paralleling the HIV discoveries, primate researchers found Simian immunodeficiency virus (SIV), which was widespread among many species of chimpanzees.[medical citation needed]

In 2006, scientists reported the origin of HIV came from a species of chimpanzees that were „penned in“ a 100-square-mile section of Cameroon bracketed by the Boumba River to the west, the Sangha River to the east, „this patch of tropical forest is sealed into an inland peninsula to the south by the Ngoko River.“[medical citation needed] One hypothesis is that a Bantu hunter became infected while processing a chimpanzee.[medical citation needed] In the early 1900s the area was experiencing an upheaval as the German Empire took over the land in 1884, naming the colony Kamerun.[medical citation needed] The hypothesis follows that the infected hunter would have visited or moved to a more densely populated area and passed the infection on via sexual contact.[medical citation needed]

Using the same virus tracing technologies, scientists extrapolate about a „chimp patient zero“ that existed within a million years ago, although it is likely impossible to further limit the time frame.[medical citation needed] This chimp would have had to have eaten SIV-infected monkeys from two distinct species, a red-capped mangabey, and a spot-nosed guenon.[medical citation needed] Normally these viruses would have been defeated separately, or never interacted.[medical citation needed] But in „chimp zero“, a relatively rare occurrence of pieces of the two viruses combined and thrived, leading to the virus that later was introduced to humans and became one virus.[medical citation needed] Scientists have found a dozen HIV strains spread from chimps, monkeys, and gorillas, but one is responsible for the majority of the human infections causing a high percentage of the almost 36 million people who have died as of 2014.[medical citation needed] The research is being used to study the prevention of other „patient zero“ events with other viruses.[medical citation needed]

The strain of HIV viruses most closely related to the lineage of HIV-1 subgroup M (responsible for the global pandemic) may have first emerged in the 1920s in Kinshasa, then part of the Belgian Congo buy stainless steel water bottle. A team of scientists from the universities of Oxford and Leuven concluded this „estimated location of pandemic origin“ in 2014 by applying computational methods of evolutionary analysis to archived samples of HIV’s genetic code.[medical citation needed]

Earlier, it had been estimated from the genetic differences of the ZR59 and DRC60 samples that HIV-1 subgroup M had jumped to humans in 1908 ± 10 years.

Sadayo Fujisawa, a sixty-year-old Japanese-Canadian chiropractor-masseuse-midwife, died on 28 June 1945 of pneumocystis pneumonia with Human cytomegalovirus (CMV), diarrhea, and wasting, a group of symptoms which some authors conclude would have led to an automatic diagnosis of AIDS in the early 1980s. The British writer Edward Hooper argues that it was not a case of AIDS based on polymerase chain reaction tests by Dr. Serge Jothy and Fergal Hill performed on slides from Mrs. Sadayo’s autopsy and that were not able to find HIV by 1993’s standards.[Unreliable fringe source?]

Richard Edwin Graves Jr., a 28-year-old World War II veteran who had been stationed in the Solomon Islands, died on 26 July 1952 in Memphis, Tennessee with pneumocystis pneumonia, CMV and what some authors suggest are a sufficient number of opportunistic infections for a clinical course suggestive of an AIDS diagnosis. Again, by contrast, Hooper disagrees (p. 146), citing Lester Wold, the chair of pathology at the Mayo Clinic, and Sebastian Lucas, an AIDS specialist, to suggest that Graves died of HTLV-1 and Non-Hodgkins lymphoma.[unreliable medical source?]

Until 2008, the earliest known sample of HIV-1 was from Kinshasa, Democratic Republic of the Congo (DRC) (formerly Zaïre, formerly Belgian Congo). The sample, named ZR59, was isolated from tissues collected from „a Bantu male“ in 1959 and was found with retrospective genetic analysis to be most closely related to subtype D strains. In 2008, partial HIV viral sequences were identified from a specimen of lymph node collected from an adult female in Kinshasa, DRC in 1960. This specimen, named DRC60, was around 88% similar to ZR59, but was found to be most closely related to subtype A HIV-1 strains. These specimens are significant not only because they are the oldest specimens of the virus known to cause AIDS, but because they show that the virus already had an extensive amount of genetic diversity in 1960. This suggests the virus had either undergone recombination or been circulating for years or perhaps decades in the Kinshasa population.

Notable potential individual cases of AIDS from this period include:

David Carr: (Contested, see below

Brazil Home DAVID ALVES 2 Jerseys

Brazil Home DAVID ALVES 2 Jerseys



.) A Manchester printer (sometimes mistakenly referred to as a sailor) who died 31 August 1959 following the failure of his immune system; he succumbed to pneumonia. Doctors, baffled by what he had died from, preserved 50 of his tissue samples for inspection. In 1990, the tissues were found to be HIV-positive. However, in 1992, a second test by AIDS researcher David Ho found that the strain of HIV present in the tissues was similar to those found in the late 1980s rather than an earlier strain (which would have mutated considerably over the course of 30 years). Ho’s discovery has cast doubt on David Carr’s death being caused by AIDS.[medical citation needed]

Ardouin Antonio, a 49-year-old Haitian, has been suggested as a possible early AIDS case. Antonio had emigrated to the United States in 1927, and at the time of death was working as a shipping clerk for a garment manufacturer in Manhattan. He developed similar symptoms to David Carr’s, and died on 28 June 1959, apparently of the same very rare kind of pneumonia as Carr. Many years later, Dr. Gordon R. Hennigar, who had performed Antonio’s autopsy, was asked whether he thought his patient had died of AIDS; he replied „You bet … It was so unusual at the time. Lord knows how many cases of AIDS have been autopsied that we didn’t even know had AIDS. I think it’s such a strong possibility that I’ve often thought about getting them to send me the tissue samples.“ Some doctors disagree. Edward Hooper disputes this in his book, „The River“ based on a PCR performed (by 1993’s standards) by Fergal Hill.[Unreliable fringe source?]

Robert Rayford: A 16-year-old boy who died in 1969, described as the first case of AIDS in the United States, though critics[who?] argue the testing in this case should not be regarded as definitive.

Researchers drew blood from 75 children in Uganda to serve as controls for a study of Burkitt’s lymphoma. In 1985, retroactive testing of the frozen blood serum indicated that 50 of the children had antibodies to a virus related to HIV.

Arvid Noe: Arvid Darre Noe (an anagram of his birth name Arne Vidar Røed) was a Norwegian sailor and truck driver who was probably infected in Cameroon some time between 1962 and 1965, and died on 24 April 1976, three months after his daughter. Tissues of Røed, his wife and daughter all tested positive for HIV in an epidemiology study in 1988.

Grethe Rask: A Danish surgeon who traveled to Zaïre in 1972 to aid the sick. She was likely directly exposed to blood from many Congolese patients, one of whom infected her. She returned to Denmark in late 1976, with her colleagues baffled by her symptoms. She died in December 1977. Her tissues were examined and tested positive by her colleagues in 1987.

Senhor José (English: Mr. Joseph): A Portuguese man who is the first confirmed case of HIV-2. He was believed to have been exposed to the disease in Guinea-Bissau in 1966. He was treated at the London Hospital for Tropical Diseases by Professor Anthony Bryceson until finally succumbing to the disease in 1978.

Herbert Heinrich: German concert violinist who died in 1979. Tests in 1989 found that he was HIV-positive, and there has been speculation that he was infected by a prostitute who was infected by Røed, but as of 1997, this had not been proven.

Tagged: ,

Sep. 04.


Citronmelisse eller hjertensfryd (Melissa officinalis) er en 20-90 cm høj buskagtig og citronduftende urt med små hvide blomster. Den dyrkes til brug i husholdningerne, både som krydderurt og som en beroligende te. Desuden findes den forvildet nær bebyggelse. Citronmelisse tilhører læbeblomst-familien sports water bottle sets.

Citronmelisse er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret, busket vækst. Stænglerne er lysegrønne og firkantede i tværsnit med modsat stillede blade. Bladene er ægformede til hjerteformede med tandet rand. Oversiden er græsgrøn og kruset, mens undersiden er lysegrøn med tydelige bladribber. Begge sider er svagt behårede.

Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder blomsterne i små stande ved bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige med kun én symmetriakse og hvide kronblade. Frugterne er spaltefrugter med brune frø.

Rodsystemet består af nogle få, kraftige og dybtgående hovedrødder, der bærer mange, grove siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,40 m (50 x 40 cm/år).

Citronmelisse er oprindeligt hjemmehørende i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, det Indiske subkontinent og Øst- og Sydeuropa. Den er desuden spredt og naturaliseret fra dyrkning som krydderurt og medicinplante mange andre steder i verden. Den findes sjældent som forvildet i Danmark nær bebyggelse.

På Egaleobjerget, nordvest for Athen, vokser planten i rester af den oprindelige vegetation sammen med bl.a. aleppofyr, alm. løvehale, alpeguldslør, ametystløg, asfaltkløver, bleg stenurt soccer goalie cleats, buskhestesko, etruskisk gedeblad, håret torngyvel, kermeseg, mastikstræ, middelhavsene, nerie, Pyrus amygdaliformis (en art af pære), Rhamnus lycioides (en art af korsved), rød sporebaldrian buy stainless steel water bottle, rødfrugtet ene, skarpbladet asparges, Verbascum undulatum (en art af kongelys), vinterkortlæbe og ægte cypres

Blandt de mange stoffer, som Citronmelisse indeholder, er følgende de vigtigste: Citral (40-70 % er en blanding af geranial og neral), citronellal (1-20 %) og β-caryophyllen (5-15 %). Desuden indeholder planten bl.a. methylcitronellal, 6-methyl-5-hepten-2-on, geranylacetat, α-copaen, nerol, rosmarinsyre, harpiks, glykosider, saponiner og thymol samt en vis mængde c-vitamin (ca. 0,25 gram pr. 100 gram tørstof). Indholdet af æteriske olier afhænger dog stærkt af voksested, klimaforhold og høsttidspunkt.

Som krydderurt er citronmelisse meget anvendelig, og dens anvendelse spænder fra salater til fisk, olietilsætning, dressing, eddike, sauce, kager og desserter, hvor den bidrager med sin markante, krydrede citronsmag. Derudover er citronmelisse også rigtig god til te.

Udover at anvendes i mad og som pynt på diverse desserter o lign. så anvendes citronmelisse også i sæber cheap england football shirts.

Tagged: , , ,

Apr. 10.

Queen of the Demonweb Pits

Queen of the Demonweb Pits (Q1) is an adventure module for the Dungeons & Dragons roleplaying game written by David Sutherland. The „Q“ in the module code is an abbreviation for „queen“. The module, a sequel to the D series of modules, was novelized in 2001.

It is the seventh module in an epic series of adventures set in the World of Greyhawk, beginning with raids by local hill giants and other events described in the G1-3 Against the Giants modules. The series becomes an odyssey into the Underdark, as described in the „Drow“ series of modules: D1 (Descent into the Depths of the Earth) buy stainless steel water bottle, D2 (Shrine of the Kuo-Toa) and D3 (Vault of the Drow). D1 and D2 were later compiled into a single adventure, D1-2: Descent into the Depths of the Earth. This module sends the player characters to the Abyss to defeat the evil demigod Lolth of the drow.

At the end of Vault of the Drow, the characters find an astral gate leading to the Abyssal realm of Lolth, Demon Queen of Spiders reusable drink bottles, goddess of the drow elves and architect of the plot involving hill giants, frost giants, fire giants, kuo-toa and drow. Her realm, the 66th layer of the Abyss, is known as the Demonweb Pits. The player characters are transported to another plane and cast into a labyrinth, known as the Demonweb. To return home, they must find a way out of the web and defeat Lolth in her lair.

The Q1 module was the first to offer a glimpse into the Abyss, home to the D&D race of demons. It features a map of the Demonweb Pits, a series of interweaving passageways through a maelstrom of lost souls in the Abyss. Characters who venture off the path are probably lost, and many spells work differently (or not at all). In the maze there are portals to other worlds, some to which Lolth sends minions to invade (such as a winter world and a world of permanent night). Queen of the Demonweb Pits is an open-ended adventure; each portal can lead to a large area, from which the dungeon master can launch a new campaign.

The player characters make their way through Lolth’s webs, where they are confronted by her minions, slaves, guards and captives. At the end of the module the players face a final, difficult confrontation with Lolth, and a giant, mechanical spider which she can control. The dungeon introduces Lolth’s handmaidens, the demonic Yochlol.

After the publication of the first six modules in the series, there was a delay in this module’s development and release. According to Gary Gygax, he found it difficult to write; Sutherland proposed an outline which impressed Gygax so much that he decided to use it.

Queen of the Demonweb Pits was the tournament dungeon for the 1979 Origins game convention. Sutherland and Gygax designed the module, which was published in 1980 as a 32-page booklet and map folder. The module had two outer folders, with a cover by Jim Roslof and interior illustrations by Erol Otus and Jeff Dee. Queen of the Demonweb Pits was intended as the final adventure in a series of seven by Gygax.

The module, the D-series‘ sequel, was later republished as part of the Queen of the Spiders supermodule (coded GDQ1-7) with the entire saga. Queen of the Demonweb Pits was published by Wizards of the Coast as a novel of the same name by Paul Kidd for the Greyhawk Classics series in 2001. In 2007 its setting was revisited in the Wizards of the Coast adventure module, Expedition to the Demonweb Pits.

When Queen of the Demonweb Pits was released, each Dungeons & Dragons module was marked with an alphanumeric code indicating its series. The „Q“ in its module code represents „queen“.

Elisabeth Barrington reviewed Queen of the Demonweb Pits in 1981 as part of a review in the 35th issue of The Space Gamer. According to Barrington, players and the Dungeon Master need to be fairly experienced because some spell effects have been altered: „It takes skill, courage, and ingenuity to make your way into (and possibly, if you’re lucky, out of) the pits. A good challenge for experienced players.“ Barrington did complain that some of the spell alterations felt unnecessary, as some of the spells which were very useful under ordinary circumstances became almost useless due to the alterations. She did note that the book contained „many excellent ideas“, and that the artwork was „up to TSR’s usual neatness and simplicity“, but that overall the module was „Not one of TSR’s best efforts, but a worthy try.“ Dungeon Master for Dummies rates Queen of the Demonweb Pits as one of the ten best classic adventures.

Ken Denmead of Wired listed it as one of his „Top 10 D&D Modules I Found in Storage This Weekend“. Denmead wrote that the module, intended for levels 10–14, was published „before level-inflation had taken its toll on a weary nation. In year 2007 levels, that’s like 100!“ He described a number of aspects of the Abyss as psychedelic, calling the web’s doors similar to the „loony corridor scene from Sgt. Pepper’s Lonely Heart Club Band.“ According to Denmead, „This is one big, bad module, and if you make it to the end, well, there’s just one last monster to take care of. […] You are, in effect, trying to take out a goddess. Good luck with that.“ Combined as a single adventure with the rest of GDQ series, the module was voted the single greatest adventure of all time by Dungeon magazine in 2004 (the 30th anniversary of the Dungeons & Dragons game).

Tagged: ,

Feb. 01.

Новогрудек-Поморский (гмина)


Мыслибуржский повят

Томаш Антони Петрушка (2006)


0,02 чел./км²

146,15 км²



Новогрудек-Поморский (польск reusable metal water bottle. Nowogródek Pomorski) — сельская гмина (волость) в Польше, входит как административная единица в Мыслибуржский повят, Западно-Поморское воеводство. Население 3282 человека (на 2005 год).

Города: Барлинек | Дембно | Мыслибуж
Гмины городско-сельские: Барлинек&nbsp

Fútbol Club Barcelona Home NEYMAR JR 11 Jerseys

Fútbol Club Barcelona Home NEYMAR JR 11 Jerseys



;| Дембно&nbsp tenderize meat without mallet;| Мыслибуж
Гмины сельские: Болешковице&nbsp buy stainless steel water bottle;| Новогрудек-Поморски

Tagged: , , ,

Jan. 26.

Robyn Regehr

Robyn Regehr (né le à Recife au Brésil) est un joueur professionnel de hockey sur glace canado-brésilien. Il évoluait au poste de défenseur.

Il passe son enfance à Rosthern dans la Saskatchewan et est choisi au 19e rang par l’Avalanche du Colorado au cours du repêchage d’entrée dans la LNH 1998. Il est échangé aux Flames de Calgary avec René Corbet, Wade Belak et des choix de repêchages pour Chris Dingman et Theoren Fleury, avant d’avoir joué le moindre match pour l’Avalanche du Colorado. Il réalise ses meilleures performances au cours de la saison 2003-2004 de la LNH et des séries éliminatoires.

En 2004, le jeune défenseur international joue avec l’équipe du Canada lors de la Coupe du monde et remporte avec elle la médaille d’or. Il est également sélectionné pour participer aux jeux Olympiques d’hiver de Turin en 2006 buy stainless steel water bottle.

Il est réputé pour sa présence physique sur la glace et son travail propre et efficace en zone défensive. Le 25 juin 2011, il est échangé aux Sabres de Buffalo, en compagnie de l’attaquant Ales Kotalik ainsi que d’un 2e choix au repêchage de l’encan 2012. En retour, l’équipe canadienne a mis la main sur un autre défenseur, Chris Butler et sur l’attaquant Paul Byron.

Le 1er avril 2013, il est échangé aux Kings de Los Angeles contre des choix de deuxième tour en 2014 et en 2015. Il remporte avec cette équipe la Coupe Stanley après que les Kings ont défait les Rangers de New York en finale lors des séries 2014.

Le 11 avril 2015, il annonce sa retraite de joueur après avoir joué 15 saisons dans la LNH.

Robyn Regehr a grandi au Brésil et en Indonésie (où son frère Richie est né) how to tenderise a steak, car ses parents étaient des missionnaires mennonites. Il a également vécu 15 ans au Canada. Son frère a évolué avec lui dans la franchise des Flames de Calgary. Il est le seul joueur en activité de la Ligue nationale de hockey à être né au Brésil et l’un des deux seuls à être né dans l’Hémisphère Sud.

En 1999, il a vécu une tragédie personnelle au cours d’un accident de la circulation où plusieurs personnes sont décédées. Le 4 juillet, non loin de Rosthern, la ville de son enfance top 10 football uniforms, un autre véhicule est venu percuter sa voiture. Deux personnes (de l’autre véhicule) sont décédées et Robyn a eu les deux tibias brisés. Il a dû subir un lourd programme de rééducation et a été indisponible durant 58 matchs au cours de la 1999-2000.

Pour les significations des abréviations, voir statistiques du hockey sur glace.

Robyn Regehr a représenté la Canada dans plusieurs compétitions internationales :

Tagged: , ,

Jan. 19.

Emil Aarestrup

Carl Ludvig Emil Aarestrup (4. december 1800 i København – 21. juli 1856 i Odense) var en dansk læge, der i dag er bedre kendt som senromantisk digter og fornyer af den erotiske lyrik. Emil Aarestrup er bl.a. kendt for anvendelse af ritorneller i sine digte.

Forældrene var fuldmægtig Jørgen Fog Aarestrup og Sophie Charlotte født Aagaard; den sidste omtales som en i flere retninger begavet natur. Begge døde, da Aarestrup kun var 7 år gammel, og han tillige med sin yngre broder kom nu i huset hos morfaderen, købmand Aagaard i Store Kongensgade, hvor han blev til sin konfirmation. Senere havde han nærmest tilhold hos en tante og en gammel dame, der havde været kammerjomfru ved hoffet, og da han kom til at bo i huset hos en kammager Catala, fandt han i dennes familie en behagelig omgangskreds, som han tit senere mindedes. Om sin skoletid fortalte Aarestrup selv, at han kun læste lidt, men fik gode karakterer. I oktober 1819 blev han – af en adjunkt Spengler – privat dimitteret til Universitetet med hovedkarakteren Haud illaudabilis (ikke urosværdig). Den officielle liste over årets dimittender viser, at han for sin udarbejdelse i modersmålet fik Laud (rosværdig), men i øvrigt havde tre Non (formentlig Non contemnendus – (ikke at foragte)), i latinsk stil, aritmetik og geometri. Til embedsstudium valgte han lægevidenskaben. Om sommeren foretog han dels alene, dels i forening med en ven længere fodture i det sydlige Sjælland, hvor Præstø sædvanlig gæstedes, og her blev han på en sådan udflugt forlovet med sin kusine Caroline Frederikke Aagaard, datter af en urtekræmmer. Når familien ville påskynde hans studier, som han just ikke hastede med, svarede han, at han ikke læste for at blive doktor, men for at få kundskaber. Sit fag omfattede han med varm interesse. Hvilken tilfredsstillelse røber sig ikke i linjer som disse af et brev til hans forlovede:

Med den digteriske produktion havde det lige så lidt hastværk som med embedsstudiet. Aarestrup synes ikke at have kendt frembringelsens første uro og utålmodige trang, så lidt som hans ungdom har svajet under stærke brydninger. Sund som han var af natur, magelig og besindig af tilbøjelighed har han givet sig tid og suget honning, hvor livet bød ham det, i digtning og videnskab, i muntert selskab og i et dansk landskabs pragt og stilhed. Poesien var tidens stormagt, de rige kilder, Oehlenschläger havde kaldt frem, begyndte at vælde, og den vår af ungdom og lyse farver, hvori de klædte alt, stemmede ypperlig med Aarestrups hang til idyllen og til skønhedsfuld nyden. Han var stærkt optaget af Oehlenschlägers værker og kom oftere i digterens hjem. Senere trådte han i nært og fortroligt forhold til Chr. Winther. I brevene fra studentertiden viser han sig som en livsglad, tillidsfuld, forelsket yngling; hyppig forekomme udbrud af barnlig religiøsitet og umiddelbar skønhedsglæde. På Charlottenborg udstillingen stemmes han ved synet af en række thorvaldsenske arbejder til dyb andagt og glæder sig over den uendelige skønhed, der kan udtrykkes i legemlige former. Nu og da i en fristund blev et digt til, nogle af de første offentliggjordes i Aftenblad 1823, for eksempel 27. juni: Ved Hofmanns Død og Den lille ulykkelige, 8. august: Siskensang og 10. oktober: Torsten og Trine. De følgende år bragte Nyt Aftenblad, Nyaarsgaver fra danske Digtere og senere Kjøbenhavnsposten af og til et digt fra hans hånd, men der findes intet tegn til, at andre end Chr. Winther have lagt mærke til disse spredte glimt football jersey blank.

Efter i året 1827 at have taget embedseksamen med bedste karakter giftede han sig d. 21. oktober samme år med Karoline Aagaard og nedsatte sig straks som praktiserende læge i Nysted, som han efter 11 års forløb ombyttede med Sakskøbing, hvor han ligeledes boede i 11 år, indtil han i januar 1849 blev udnævnt til fysikus i Fyns Stift, en stilling, som han tidligere havde søgt. I det følgende år blev han tillige læge ved afdelingen for afsindige i Gråbrødrehospitalet i Odense og levede nu i denne by til sin død, der indtraf 20. juli 1856.

Utvivlsomt har Aarestrup, hvad åndelig kapital angår, været vel udrustet, da han forlod hovedstaden, og ligeså utvivlsomt har livet i de små provinsbyer tæret derpå buy stainless steel water bottle. Dog bevarede han sit sinds sunde, glade ligevægt og sit friske lune. Georg Brandes aftrykker i sin afhandling om Aarestrup brudstykker af en række breve, som digteren har skrevet til en ven, urtekræmmer Christian Petersen i København. Afvekslende med barokke og nydelige beskrivelser af provinslivets forhold og fremtoninger føres her nu og da klage over kedsomhed og tomhed; men mismodige er disse breve ingenlunde. Det må vel erindres, at de er skrevet til en jovial forretningsmand, en lystig selskabskammerat, hvis dannelsestrin var vidt forskelligt fra den belæste digters og æstetikers. I et brev fra fru Aarestrup hedder det, at end ikke i ungdommen sluttede Aarestrup sig med særlig for trolighed til nogen, at han altid følte glæde ved ensomheden, naturen og alvorlig tænkning, „aldrig var han i Ordets dybere Betydning mismodig“. Erstatning for det københavnske selskabsliv fandt Aarestrup i de lollandske og fynske herregårdes aristokratiske kredse. Den afholdte læge med udstrakt praksis i by og på land blev måske fortrinsvis herregårdslæge, og den muntre, vittige, galante mand blev snart lige så velset ved luksuriøse middage som ved sygesengen. Han befandt sig vel i de farverige omgivelser og navnlig i damernes kreds, hvis skønhed og pragtfulde toiletter, hvis smil og håndtryk idelig udgør motiver for hans digtning. Og de mange ture ud i landet på alle årets og døgnets tider bidrog sikkert til at bevare friskheden og naturglæden hos ham. På disse køreture fra landsby til herregård undfangedes nu og da et digt, som så senere fæstnedes til papiret, men der var ingen trang eller ærgerrighed til at sende det ud i verden. En udenlandsrejse, han foretog som læge for en dødssyg komtesse, gjaldt Tyskland og Bøhmen, ellers indskrænkede alle udflugter sig til en for det meste årlig tilbagevendende tur til hovedstaden. På en af disse gjorde han Søren Kierkegaards bekendtskab, og på en rejse til Møen i 1839 traf han Thorvaldsen, hvis Værker tidlig havde gjort et dybt Indtryk på ham running belt hydration. Sit gode litteraturkendskab vedligeholdt han flittig ved hjælp af bøger sendt fra hovedstaden. Hans mange, i reglen meget frie, oversættelser vise, hvilke udenlandske digtere han fortrinsvis syslede med: Thomas Moore, Heinrich Heine, Goethe, Victor Hugo, Robert Burns, Lord Byron, Hafez, Friedrich Rückert og John Cunningham.

På Chr. Winthers opfordring udgav Aarestrup i december 1837 en samling Digte – „et stort Ansvar for Gud og Mennesker, men især for Reitzel“, siger han, og den ringe tillid til læseverdenen, han synes at have næret, bekræftede sig desværre. Det var i den spekulative digtnings og filosofis glansperiode, og denne lod ikke sine stråler skinne på en umiddelbar, sanselig frisk natur som Aarestrups. Endnu tre måneder efter bogens fremkomst var der kun solgt 40 eksemplarer. Johan Ludvig Heiberg gouterede ikke Aarestrups digtning; han skrev et spøgefuldt digt, hvori han parodierede hans stil . Og karakteristisk er det, at Heiberg hverken havde plads for Aarestrup i sin antologi fra 1842 eller nævnte ham med et ord i sin afhandling om „lyrisk Poesi“ året efter. P.L. Møller viste sig atter her som den mest skarpsynede af datidens kritikere, men hans træffende karakteristik af de aarestrupske digte vakte ingen videre opmærksomhed. Digteren gentog ikke forsøget. Den litterære skæbne rokkede dog ikke hans gode humør eller forstyrrede hans daglige levevis som læge og selskabsmand. Hist og her i breve findes vel bitre udfald mod tidens tendens; men en vis nøgternhed, som provins- og herregårdslivet meddeler, hans virksomhed og hans pligter som forsørger for en talrig familie tillod ham ikke at ruge over litterære skuffelser. Ved et prøvevalg i december 1840 blev Aarestrup valgt til deputeret sammen med Orla Lehmann, og kun frygten for, at det skulde skade hans stilling som læge, hindrede ham fra at modtage valget. Hans stilling til tidens frihedsbevægelse var på en gang præget af den uafhængige følende digter, af provinsmatadoren og af selskabsmanden i de fornemme herregårdssaloner og derfor vaklende. Snart taler han begejstret om revolution og republik, snart er der fornem kulde og spot i hans ord om bevægelsen og dens danske talsmænd, og snart udtrykker han dyb mistillid til folkets evner. Han har et større blik for udlandets end for hjemmets begivenheder; men man tør ikke som Georg Brandes heraf drage den slutning, at han nærede kosmopolitiske tilbøjeligheder. Så snart forholdet mellem Danmark og hertugdømmerne antog en krigerisk karakter, ånde hans udtalelser den varmeste begejstring for fædrelandets sag. (Se for eksempel En Drøm og Virkelighed, to politiske digte, der findes trykte hos Otto Borchsenius i Fra Fyrrerne I.) Hans produktion havde aldrig været rig, i hans sidste leveår randt den mere og mere sparsom, og af de bladnotitser, der 1856 meldte hans død, skulde man ikke ane, at det var en af vore mest ægte og ejendommelige digtere, der var gået bort. I begyndelsen af tresserne offentliggjorde Chr. Winther i sine antologier en række af Aarestrups efterladte digte, og nu vandt de så megen opmærksomhed, at samfundet til den danske litteraturs fremme kunne, skønt ikke uden modstand, overdrage udgivelsen af et bind Efterladte Digte til F.L. Liebenberg og Chr. Winther (1863). Hermed var glemselens slør draget bort fra Aarestrups træk og hans ry slået fast. I 1877 kunne F.L. Liebenberg hos Aarestrups oprindelige forlægger udgive de Samlede Digte, hvor indholdet fra de to tidligere samlinger er yderligere forøget med en række dels originale dels oversatte digte. Den omhyggelige udgiver har med denne udgave for øje ikke blot gennemgået Aarestrups manuskripter, men også for oversættelsernes vedkommende i de fleste tilfælde jævnført dem med originalen. En efterskrift gør nærmere rede for de foretagne forandringer og rettelser. Alt, hvad Aarestrup har skrevet, indeholde de Samlede Digte dog ikke, og muligvis er der ved udvalget gået lidt for strengt til værks. Foruden de ovennævnte politiske digte fattes adskillige kåde ritorneller og bl.a. et overmåde skønt om end dristigt erotisk digt; nogle brudstykker, der er meddelte af Borchsenius i Nær og Fjærn, kunde måske også nok have hævdet deres plads.

Aarestrups digtning er udelukkende lyrik; men så afsluttet hans område er, så afgjort er også hans ejendommelighed. Hans farvers blændende pragt, hans toners klang og sødme tillader ikke, at han overses i vor litteratur. Af danske digtere er han nærmest beslægtet med de to, han personlig kom i berøring med: Adam Gottlob Oehlenschläger og Chr. Winther. Den verden, hans digtning fører ind til, er som en lund eller have, hvor en yppig natur udfolder sig i hed sol og kølig skygge, med rødmende bær og saftrige frugter, med vande, hvor forellen og den sølvhvide laks springe, medens nattergalen og siskenen synge i ellekrattet. Ingen trækfuglelængsler stunder mod de egne, der ligger udenfor. Digteren dvæler i rolig nydende mag blandt sin eksotiske blomstervrimmel for at lovsynge den kvindeskønhed, som næres af lundens frugter, som udvikles i dens varme og læ, og omkring hvilken alt det øvrige kun tjener til ramme.

Det kvindelige legeme er for Aarestrup en uudtømmelig kilde til sang; som ingen anden dansk digter har han beundret og fundet udtryk for dets skønhed i hvile og bevægelse, i dets nøgenhed og i let dølgende toiletters diskrete antydninger. lokkernes mørke fylde, nakkens og skulderens bløde runding og armens fine linje røber for ham en skønhed, som han virtuosmæssig véd at variere.

Der er i denne erotik vel mere glød end inderlighed, dens toner indbyder til jordisk livsglæde, men den er fri for ethvert stænk af brynde, af usund, ulmende lidenskab. Dens drivefjeder er kæk attrå forenet med høj, ædel skønhedsglæde. Dertil kommer den friskhed, hvormed Aarestrup maler, den umiddelbarhed, hvormed han opfatter. Den kulturrige verden besynger han naivt, djærvt og dristig. Han reflekterer ikke længe over de modtagne indtryk, men lader dem fra sit frodige sind strømme ud i fast hamrede strofer. Endelig besidder han et fint skælmeri og et oprindeligt, ægte dansk lune, der giver hans tanker og indfald kraftig flugt. Enten han synger om elskovens salige hengivelse – som i den enestående romance Skjøn Ellens Elsker – eller om dens flygtighed og kval, er det vel frem for noget dette lunes spillende skær, der gør hans diktion så original og ægte.

Der spores ingen fremskridt eller tilbagegang i Aarestrups produktion; fra første færd finder han sit emne og sin form. Over formen besad han et ypperligt herredømme, og han elskede sprogets ømme, smidige og farvestærke ord.

Hans strofer med den fuldtonende stigen og fald, med de kækt klingende rim er som rigt prydede skåler, hvori digteren i ny og næ pressede sin ildglødende drue for den lille kreds, der altid vil samles om ham.

„Til en Veninde“

Der er en Afgrund i dit Blik,
Der er i Lyden af din Stemme
En Drøms ætheriske Musik.


Og jeg, jeg arme Stakkel,
Er en elegisk Myg,
Der med sit Liv må bøde,
Fordi den fløj for tryg
Din søde Ild i møde!

Gør Pinen kort, som krymper
Den halvforbrændte Stymper;
Tryk ham i Luen ind!
Du ser, hvordan han stræber —
Hav et barmhjertigt Sind!
Tryk ham til dine Læber!

„Den Uforsigtige“

Når Amor Buen spændte;
Jeg undgik, længe øvet,
Hvert farligt Skud, han sendte.

Da så jeg dine Øjne,
Og da jeg så dem rigtig,
Da blev jeg så forundret,
Så henrykt uforsigtig —

og ikke mindst Hjertets Smerte … er uovertruffen i disse klassiske strofer:


Med dine runde Arme;
Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt, så er vi skilt ad,
Som Bærrene på Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

Tre af Emil Aarestrups digte blev tonesatte af Louis Hornbeck i komponistens opus 7, digtene ”Lokkerne”, ”Huldskab og Troskab”, ”Enthusiasme” og uden opus nummer ”Jeg vilde mig udride”.

Denne artikel bygger hovedsagelig på af Bertel Elmgaard i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 1. bind, side 18, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Tagged: , ,

Okt. 20.


Fukuyama (jap. 福山市, -shi) ist eine Stadt in der japanischen Präfektur Hiroshima.

Fukuyama liegt östlich von Hiroshima und westlich von Okayama an der Seto-Inlandsee.

Zur Gemeinde zählen auch die östliche Hälfte der südwestlich vorgelagerten Bingojima-Inseln von denen Tashima und Yokoshima bewohnt sind, die südöstlich vorgelagerte Inseln von Tomonoura (Hauptinsel Sensui-jima), sowie die 6 km entfernten südöstlichen Hashirijima-Inseln, von denen Hashiri-jima ebenfalls bewohnt ist. Im Westen liegt zudem frühere Insel Momi-shima (茂美島; ), die heute jedoch mit dem Festland verbunden ist hydration running belt.

Der 1956 eingemeindete Ort Tomo-chō mit dem Hafen und der Meeresregion Tomonoura, war seit dem Altertum ein bedeutender Hafenort.

Die Gemeinde Fukuyama wurde am 1. Juli 1916 zur kreisfreien Stadt (shi) ernannt.

Das Holocaust Education Center wurde 1995 von Makoto Ōtsuka gegründet, einem Geistlichen, der 1971 Anne Franks Vater persönlich kennengelernt hatte. Es ist die einzige Bildungseinrichtung in Japan, die sich auf das Thema der Judenverfolgung in den Jahren 1933 bis 1945 in Deutschland und Europa spezialisiert hat. Neben einer Sammlung, die die Geschichte der europäischen Juden in der ersten Hälfte des 20. Jahrhunderts anhand von Gegenständen aus aller Welt erzählt, enthält es eine Anne Frank gewidmete Abteilung. Am Internationalen Holocaust-Gedenktag 2011 wurde ein Ableger des Kastanienbaums, der vor Anne Franks Versteck wuchs, im Garten des Zentrums eingepflanzt.

Kreisfreie Städte (shi): Akitakata&nbsp buy stainless steel water bottle;| Etajima | Fuchū | Fukuyama | Hatsukaichi | Higashihiroshima | Hiroshima&nbsp

Goalkeeper Jersey

KELME Football Goalkeeper Long-Sleeve Suit Soccer Jersey Set



;(Verwaltungssitz) | Kure | Mihara | Miyoshi | Onomichi | Ōtake | Shōbara | Takehara

Aki-gun: Fuchū | Kaita | Kumano | Saka | Jinseki-gun: Jinsekikōgen | Sera-gun: Sera | Toyota-gun: Ōsakikamijima | Yamagata-gun: Akiōta | Kitahiroshima

Tagged: , , ,

Okt. 05.

Carpe Noctem (Angel)

Carpe Noctem“ is episode 4 of season 3 in the television show Angel.

Fred shares her admiration for Angel in front of the rest of the team as she theorizes what he is reading upstairs

Goalkeeper Jersey

KELME Football Goalkeeper Long-Sleeve Suit Soccer Jersey Set



. Angel comes down from his room with a newspaper and invites everyone to a Charlton Heston double feature to which only Fred is delighted to take up. The next evening, Fred gushes about her date to Wesley and Cordelia. Concerned, Cordelia instructs Angel to have a talk with besotted Fred, which Angel avoids by bringing up a string of deaths in hotels which involved melted bodies and insists he needs to investigate right away.

The team find out that the men killed were all members of the same gym. Angel and Cordelia arrive there and Cordelia promptly interviews the muscled men and questions them – for their phone numbers. Angel notices a retirement home across the street where an old man is seen peering at them with binoculars. He leaves Cordelia and confronts the old man, Marcus, who recites a spell that switches their bodies.

While Marcus enjoys himself in Angel’s vampiric body, Angel tries to leave the retirement home in the frail Marcus’s body to warn the gang of the impostor in their midst. Meanwhile, Lilah continues to clash with her co-worker Gavin over their tactics to take down Angel and his group. She goes to Angel with documents that would foil Gavin’s attempt to evacuate the hotel since it wasn’t „up to code“ to one-up him. Marcus in Angel’s body tells her she is a very beautiful woman and they start kissing each other furiously. Fred, who was given the same line by Marcus earlier and instructed her to wear something pretty to go out, sees them and runs away in tears. Marcus vamps out in his passion and bites Lilah who is furious with him for playing games and runs out. Marcus tries to find out what happened and is shocked to find he doesn’t have a reflection. He spends the night shredding contents of files related to his murders and goes through books researching vampires, realizing this body will never give out on him and planning to kill Angel in his old one buy stainless steel water bottle.

Cordelia finds Fred sobbing in the elevator and finds out about „Angel“’s actions wholesale socks nyc. Wesley finds the office littered with the books and correctly theorizes that Angel’s body has been taken over. He, Gunn, Cordelia, and Fred rescue Angel from being killed and he is returned to his own form. Marcus angrily tells him he wastes his life instead of taking advantage of what he has i love football shirts. Angel tells him his heart is weak because he doesn’t use it. An upset Marcus has an onset of a fifth heart attack as Angel and his team walk out together.

Back at the Hyperion, Angel finally sits down with Fred for the long-overdue talk however she stops him, as Cordelia has already explained to her about Angel’s curse as well as his having no romantic feelings for her. As Fred notes that Angel will probably be better off without love in his life, Willow calls the hotel to tell the group that Buffy has been revived, five months after her death.

Tagged: , , ,

kelme paul frank outlet new balance outlet bogner outlet le coq sportif outlet Die Highlights FASHION Berlin